8 Aug 2012

Mosters Müsslibarer

Posted by anne-sophie

Gitte havde en flot dåse med de lækreste, hjemmelavede müsslibarer med, flot pakket ind i cellofan.
Før hun tog hjem, lærte hun os at lave dem, og vi fik endda en portion cellofan, så vi selv kunne pakke vores müsslibarer ind. Gittes grundopskrift lød: 600 g tørre ingredienser til 200 g honning.

 

 

 

Vores første forsøg blev med:

 

  • 100 g grove havreflager
  • 100 g bygflager
  • 50 g solsikkekerner
  • 50 g hørfrø
  • 100 g mandler
  • 100 g tranebær
  • 50 g rosiner
  • 50 g finvalsede havreflager

(eller var det 100 g finvalsede, selv om det så ikke kom til at passe med de 600 g i alt?)

De tørre ingredienser ristes godt på en hed pande i en smule fedtstof (macadamianøddeolie var god). Honning tilsættes, smeltes og blandes grundigt med de tørre ingredienser til en homogen masse.

Det hele hældes op i en rektangulær form, foret med bagepapir, og trykkes fast sammen – bedst med et spækkebræt.

Hvis bagepapiret klippes stort nok, kan det pakkes ind over müsslimassen – smart når den skal trykkes fast sammen.

Vores første batc blev super gode, måske lidt til den søde side… Må prøve med cacao en dag… og måske lidt mindre frugt. Kanel er også en oplagt smagsgiver… Sesamfrø skal også prøves…

Comments are closed.